Nogle gange giver det mening, at aktiviteter bliver til eller drives i et samarbejde mellem en frivillig forening og Solrød Kommune eller en frivillig og Solrød Kommune.
I Solrød Kommune vil vi gerne indgå samarbejdsaftaler med frivillige foreninger eller enkeltpersoner om aktiviteter på det frivillige sociale område
- fordi det lægger et godt grundlag for samarbejdet.
- fordi der kan være brug for forventningsafstemning.
- fordi det sikrer en samtale om formål og opgavefordeling.
- fordi begge parter forpligter sig gensidigt, uden at binde hinanden juridisk.
- fordi det kan styrke det tilbud som de frivillige kan tilbyde borgerne.
Vi gør det kun, når det giver mening, og når det er et ønske fra begge parter. Det er vigtigt, at det frivillige sociale arbejde kan være et frit og uafhængigt supplement til de tilbud, som foregår i kommunalt regi.
En samarbejdsaftale om et tilbud giver ikke særlige rettigheder ift. andre ift. fx tilskud, lokaler eller hjælp og sparring fra ansatte.
Nogle landsdækkende foreninger har deres egne skabeloner til samarbejdsaftaler. Hvis ikke du eller din foreninger har det, har Solrød Kommune en skabelon, der kan benyttes.