Aktivitetscenteret

Kun fantasien sætter grænser for mulighederne!

Aktivitetscenteret er et tilbud til dig, der har lyst til at være aktiv sammen med andre - enten som frivillig eller bruger. Her kan du involvere dig i en eller flere aktiviteter i et socialt fællesskab.

Netop det gode sociale fællesskab er fundamentet for al aktivitet og omdrejningspunktet for al samvær uanset aktivitetens art.

I aktivitetscenterets lokaler er der dagligt mange forskellige aktiviteter, der alle drives af frivillige ildsjæle. Det er derfor helt og holdent kommunens borgere, der sætter dagsordenen i forhold til udbuddet af aktiviteter.

Når det sker, at en borger eller en gruppe borgere præsenterer en god idé til en ny aktivitet, stiller aktivitetscenteret meget gerne lokaler til rådighed, og der står personale klar til både at hjælpe med opstarten og til løbende at støtte op om aktiviteten.

Siden er sidst ændret: 12-07-2021 Til top