Børneattester

Hvis du som frivillig har kontakt med børn og unge under 15 år, skal du have en børneattest.

En børneattest er en særlig straffeattest, som indeholder oplysninger om seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Loven siger, at der skal indhentes børneattester på frivillige, som:

  • vil få direkte kontakt med børn under 15 år
  • færdes fast blandt børn og unge under 15 år og har mulighed for at være i direkte kontakt med dem.

På Politiets hjemmeside kan du læse mere om børneattester, og hvordan du indhenter dem.

I Solrød Kommune betyder det:

  • at vi indhenter børneattest på dig, hvis du er frivillig på en kommunal institution og får kontakt med børn under 15 år.
  • at foreninger, der vil benytte kommunens lokaler eller søge tilskud, skal overholde lovgivningen. 

Derfor skal alle foreninger én gang om året afgive en erklæring om indhentelse af børneattester til kommunen. Du kan gøre det her via. Foreningsportalen:

Solrød Foreningsportal

Bemærk at ALLE foreninger skal lave denne erklæring - også de foreninger, hvor der ikke er kontakt til børn under 15 år. Erklæringen fortæller Solrød Kommune, at I som forening er med på lovgivningen om, at hvis jeres frivillige har kontakt til børn under 15 år, så indhenter i børneattester hos Politiet.

Fordi det er så vigtigt, holder vi stramt på det. Det vil derfor ikke være muligt at få tildelt lokaler eller få tilskud fra puljerne, hvis ikke erklæringen er udfyldt.

Er der spørgsmål til dette, skal I endelig ikke tøve med at henvende jer.

Kontakt

Center for Kultur og Fritid

Telefon56 18 28 00

Emailckf@solrod.dk

Solrød Center 4, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)